er der da snart andet på plakaten end efterløn?
er der da så fantastisk en redningskrans, at afskaffe den?
er der nogen, der med indsigt forsøger at finde ud af, om det er så stort et vidundermiddel at afskaffe den?
er der nogen der i mediestrømmen af medhylere tør stille et enkelt relevant spørgsmålstegn ved den exorcisme der foregår?
jeg vil lige som udgangspunkt sige, at jeg stemmer for ethvert forslag, der kan forhindre vores samfund i at ende i så dyb en armod, at enhver bliver sig selv nærmest - rygere eller ikke rygere!
jeg håber personligt på, at være arbejdsdygtig indtil langt op i alderen og dermed også at være et aktiv for arbejdsmarkedet.
ok, vi antager, der er en styrke på cirka 20.000 mennesker på vej tilbage på arbejdsmarkedet eller fortsætter der – og vi antager vel i samme hug, at alle de penge der er blevet indbetalt til efterløn nu også tilbagebetales og inddrivelsen af bidragene holder op uden at de pludseligt konverteres til anden form form latterlig andet bidrag (riget fattes jo penge og det er efterhånden undskyldning for røveri ved højlys dag).
medierne siger, at der er cirka 2% af efterlønnere, der er på akademisk niveau og hvem er så resten?
det må antages, at der er en del faguddannede og en del ufaglærte. det må også antages, at vi snakker om mennesker mellem 60 og 65 år.
- forestil dig, at være fx. pædagog på 62 år, der sender en ansøgning til en daginstitution, for at få arbejde som stuepædagog. ikke en utopisk tanke, for vi må vel regne med nogenlunde normale forhold på arbejdsmarkedet, uanset køn, hudfarve, religion og så videre.
- eller forestil dig en virksomhedsleder, der modtager en ansøgning fra en kontorassistent på 63 år, der skal udfylde en stilling som sekretær.
- eller hvad med maskinfabrikken, der modtager en ansøgning fra en 64 årig mand, der gerne vil oplæres i CNC fræsning.
hvem tror du bliver valgt, hvem tror du bliver foretrukken, når der også er ansøgninger fra yngre mennesker til samme stilling – uanset alle mulige hensigter om, at få denne store arbejdsstyrke på banen?
hvilke tanker mon snurrer rundt i hovedet på den, der modtager disse ansøgninger?
“for gammel”, “for udslidt”, “skal på pension om få år”, “ingen ambitioner” eller hvad mon der kan dukke op af billeder i den anledning?
jeg tror godt de fleste kender svaret og dermed også udfaldet.
og hvad skal disse ansøgere så gøre, når det viser sig, at der reelt ikke er interesse fra arbejdsgivers side. ja mange vil vel føle sig kasseret eller i bedste fald “ikke egnede” og hvor går de så hen med disse frustrationer?
ja de går hen i den nye samfundsklasse af de “uanbringelige”, der vil opstå i denne sammenhæng og i den klasse tror jeg ikke, der er en maksimum kvotient og godt for det, for her bliver der mange.
nyt billede:
der vises masser af realityserier i tv for tiden, hvor lækre unge mennesker på op til 40 år, med jævne mellemrum kommer med udtryk som “nu er jeg jo ved at være gammel!!!” – som 40 årig!!!!
20 år efter går disse mennesker så rundt og er VIRKELIGT gamle – hvis de allerede som 40 årige føler sig “over the hill” og så skal de rent faktisk stadig søge job, hvis de ikke er så heldige at være blandt de fastansatte (evt. akademikere) der ikke er blevet hældt ud endnu.
personligt kender jeg flere i efterlønsalderen, der har både lyst, evner og erfaring til at arbejde flere år endnu – de bliver bare ikke værdsat efter evne eller påskønnet efter indsats. derfor kan det være et værdigt valg, ikke at lade sin smukt formede ansøgning glide ind foran en ung HR ansvarlig på 35 år, som i bund og grund er ligeglad med mennesker i det man med, efterhånden stor sarkasme, kalder “det grå guld”.
og så til spørgsmålet om der virkeligt kommer 20.000 mennesker på arbejdsmarkedet, så må vi vel også antage, at der vitterligt er mennesker, der har kastet sig ind over målstregen og gået på efterløn, som en værdig afslutning på et langt arbejdsliv (med masser af betalt skat) for at undgå den totale nedslidning med kropslig eller mental forarmning. ja der findes vel stadig nogen der opfatter det danske samfund som et sted, hvor alle mennesker dyrker fitness, løber 20 km. om dagen og i det hele taget har overskud til at være kropslig toptunede med mindre de selv er ude om det, fordi de ikke fatter at holde op med at ryge eller bliver for kraftige.
det kan vel tænkes, at der i vores samfund er en stor mangfoldighed, hvor der er borgere, der ikke er sig selv nok i egen krop og netop derfor bruger mere energi til at være udadvendte og socialt bevidste og måske netop derfor har givet alt det bedste til venner, kolleger, børn og i det hele taget andre?
netop derfor er det altså ikke alle, der rent kropsligt bare kan spurte ud og tage sig et job og det bider også sig selv i halen, når man skal sidde foran samme HR ansvarlige og redegøre for sine “fritidsinteresser”, for det står jo i skemaet, at man skal spørge om.
hvad er det så med al den snak om efterløn?
personligt ser jeg det som en spot mod de mange – i øvrigt dygtige menesker – i efterlønsalderen, der gerne fortsætter med at arbejde og bare ikke orker at kæmpe med at bevare værdigheden i et samfund, hvor en ekstra rynke på kinden er tegn på uegnethed.
det hele er en stor politisk redningskrans for de sølle politikere, der i bedste fald ikke har erfaring nok til at se det skuespil der foregår – eller i værste fald udnyttter en hel generation, der har båret samfundet frem til den velfærd vi har i dag.
tag jer dog sammen alle jer rynkefri politikere og find på noget bedre til at redde jeres sølle skind og hvis i absolut skal have efterlønnere ud på arbejdsmarkedet, så sørg for værdige vilkår og ny bevidsthed hos dem, der skal ansætte, så skal i bare se en stor styrke stå parat, for arbejdstyrken er der og de er mere end klar, hvis de bliver behandlet sobert og får ordentlige vilkår.
og dem der på trods af at få armen om på ryggen, ikke evner at gå på markedet igen eller fortsætte der – sørg for, at de kan træde af i god ro og orden og erkend, at så nemt er det ikke at svinge tryllestaven!
find evt. en anden redningskrans til jeres politiske karriere og find nogle andre og vigtigere samfundsemner at gå på valg med – kunne det være at få bankerne til at makke ret og skrue ned for bissen i forhold til rådighedsbeløb, for så ville der godt nok komme gang i hushandlerne og i samfundet som sådan og så kunne man begynde at se arbejdsstyrken flytte rundt efter jobs…
eller hvad med at sætte gang i efterisolering i den sociale boligsektor. beregninger viser, at det kunne redde hele vores CO2 problem i danmark, men det er vel ikke et emne, der er “varmt” nok endnu….
Hvis vi rigtig skal tænke langsigtet- og ikke bare til næste valg, skal vi nok have fat et helt andet sted.
En generation – hvor lang tid er det? Når man begynder at få børn når men er næsten 30 år, så er der færre til at være erhvervsaktive når man selv er blevet gammel.
Et tankeeksperiment:
Vi beslutter at vi vil arbejde frem imod at borgere vil have lyst til at få børn tidligere. Det vil kræve nogen omstilling, vi starter med at indrette kollegier, og uddannelsessteder med vuggestuer og børnehaver, gratis så længe du studerer. Større værelser på kollegierne, egnede til de unge familier.
Som tanken griber om sig, vil kvinderne der har fået deres børn under uddannelsen få lettere ved at få arbejde, da de ikke skal på barsel – en ekstra bonus er at kvinderne ikke mister penge til deres pension, og ikke får en markant lavere livsløn end mænd.
Jo tidligere en kvinde får sine børn jo mindre risiko for brystkræft – som dræber mange kvinder i Danmark – så endnu en bonus her.
Og så laver vi i samme omgang værnepligten om til at gælde alle, kvinder og mænd, og lader de unge komme ud yde omsorg for børn, gamle og andre der har behov.
Så de unge ikke skal tabes på vejen ind i samfundet, men vil lære noget om hvad samfundets solidaritet egentlig betyder.
Tak for din kommentar.
Ja, jeg er enig i, at vi skal have fat i mange andre steder og mange af dem starter ved vores børn. I den tid jeg selv har haft mindre børn (5 stk.), har jeg sådan set kun oplevet nedskæringer. I sin tid (ca. 1980) skar regeringen voldsomt ned i tilskudene til børnehaver og vuggestuer og oprettede efterfølgende en børnecheck, så det så ud som en gave fra den daværende regering, som så kunne høste goodwill rent politisk på noget børnefamilierne ganske simpelt var blevet frarøvet. I disse tider snakker man om, at fjerne børnechecken fordi den tilfalder alle med børn og det er jo ikke alle, der har brug for pengene (siges det). Hvor blev det almindelige tilskud og overskud til den slags lige af?
Derfor er dit eksperiment om gratis børnehaver og vuggestuer til studerende en håndsrækning til at få gang i nye generationer og gang i højere uddannelsesniveau generelt. Og hvad der ellers kan ses om bedre vilkår i forbindelse med brystkræft, kan jo kun være at foretrække. Min er erfaring er i øvrigt også, at det er bedst for børnene at have yngre forældre, da energien er langt mere til stede i tyverne end i trediverne, hvor børn lige nu er blevet omdannet til små ikoner i trehjulede, overpolstrede løbevogne, som almindelige mennesker må vige for, når de buldrer frem på fortovene, på vej hjem fra powershopping.
Og med hensyn til værnepligt, har det altid været mit standardspørgsmål, når der er snakket ligestilling (hvilket jeg altid har været tilhænger af) hvorvidt værnepligt kunne falde ind under kategorien ligestilling også. Ligestilling er for mig iøvrigt ikke kun et spørgsmål om at gøre det samme og yde det samme – det er for mig et spørgsmål om at fordele mulighederne så godt som muligt (mænd kan jo ikke amme fx.). Dermed er det indlysende at livslønnen kan blive mere udjævnet.
I øvrigt er det påfaldende hvor mange kvinder, der vælger at gå på deltid, når det er økonomisk muligt for familien (i øvrigt tit uden at der stilles spørgsmål ved om det er rimeligt) og hvor mange mænd der vælger at acceptere dette som første prioritet og dermed selv fortsætter på fuld tid, for at få tingene til at hænge sammen – dette har også indflydelse på livslønnen.
Med en ligere løn, vil det være lige så økonomisk forsvarligt for mænd at gå på nedsat tid og det ved jeg mange af os trænger til.
Nå, den snak ender jo ikke bare her – så det er dejligt du lige gider kommentere – bliv endelig ved med det.